Sprog

Konventet er internationalt orienteret og foregår på dansk og engelsk. Der bliver ikke oversat mellem sprogene.

Overnatning og værelser

Vi bliver i alt max 50 personer til konventet.

Overnatning foregår i delte værelser med med 2-6 personer. Der er senge på adressen og yderligere har vi booket 6 hytter på det nærliggende økologiske landbrug Yduns Have http://xn--ydunshavesams-nnb.dk/hytteudlejning. Der er en gårtur på 900 m. - 11 minutter ifølge google.

(det er ikke muligt at booke et specielt værelse, men gør opmærksom på hvis du har særlige behov.)

Værelser bliver tildelt efter princippet først til mølle. Hvis du vil have høj inflydelse på din soveplacering kom da tidligt, men venligst ikke før kl. 15:00!

Der er mulighed for at opstille eget telt.

Hvis du ønsker at bo uden for lejrskolen er prisen den samme. (Dette skyldes at max. deltagerantallet på konventet er det samme uanset hvor du sover, så vores faktiske udgifter på det samlede konvent er uændrede.)

Medbring

Der er dyner og puder på stedet. Du skal medbringe sengelinned (dynebetræk, hovedpudebetræk og lagen).

Hvis du medbringer en sovepose skal du huske lagen og hovedpudebetræk.

Adresse hvor konventet foregår

Huset i Toftebjerg
Hovedgade 27
8305 Samsø
Se i google maps

Færge til Samsø

Fra Jylland
Færgen seljer fra Hou i Jylland til Sælvig Samsø. Derfra er der ca. 5 km til lejrskolen.

www.tilsamsø.dk

Fra Sjælland
Færgen sejler fra Kalundborg på Sjælland til Ballen på Samsø. Der er ca. 12 km til lejrskolen.

www.faergen.dk

Transport på samsø

VisitSamsø finder du information om cykeludlejning, taxa, bus mv.